FAQ

Her kan du hente svar på mange spørgsmål 

Hvad skal jeg bruge for at komme igang med at lave lys?
Voks – Pila Lys har 3 forskellige vokstyper at vælge i mellem. De kan alle bruges til at støbe lys i aluminiumsdåser, tindåser og glas.

Væger
– Væger brænder forskelligt både i forhold til vokstype og beholderens diameter. Vi er kommet frem til at CL vægen brænder fint i alle vores vokstyper. Du kan finde din størrelse væge ved at kigge under vores væger i shoppen. Vi råder dog til, at du eksperimenterer selv for, at finde frem til den væge, der passer dig bedst. Dette er kun en vejledning.

Duft
–  Der er rigtig mange forskellige og skønne dufte, at vælge i mellem. Det er som med al duft en smagssag. Du kan også vælge, at lade være med at bruge duft. Vi har beskrevet duftene så detaljeret som muligt. Som udgangspunkt bør du ikke bruge mere duftolie end 8% af din voksmængde. Det er dog forskelligt fra voks til voks, hvor meget duftolie den kan rumme og hvor meget duft den afgiver, når voksen enten er kold eller smeltet. Her kan du kigge i shoppen under de forskellige vokstyper og se, hvor meget duftolie, som voksen kan “bære”.

Farve
– Soja voks er creme hvid og er smuk i sig selv. Hvis du gerne vil give dit lys lidt eller meget farve, så har Pila Lys et lille udvalg at starte med. 

Limpistol
– Når du skal lime din væge fast i bunden af din beholder.

Gryde
– Du skal vælge at bruge en gryde til lysfremstilling, som du kan undvære til madlavning. 

Termometer – Den kan undværes, men er rigtig god at have ved hånden, da den rigtige temperatur kan have betydning for vedhæftning af voks til beholder, frosting og duft.
Et ganske almindeligt bolchetermometer kan sagtens bruges, men et digitaltermometer er hurtig, at måle med, hvis du skal fremstille lys til fx videresalg.

Hvilken voks skal jeg bruge?
Vi sælger 3 forskellige vokstyper. De egner sig alle til container lys (lys i beholdere, som glas, keramik og metal).

 

Hvordan laver jeg et lys?
Når man vil lave sojavoks lys, smeltes voksen og når helt smeltet tilsættes eventuel farve og der røres omhyggeligt rundt.
Tag gryden af varmen, og tilsæt eventuel duft.
Hæld på forme, og lad lysene få lov at stå og køle helt ned.

 

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv gerne til mig i kommentarfeltet.

Med venlig hilsen
Pia Duelund

Pila Lys

 

3 kommentarer

  • Laura Waldorf

    Hej, jeg vil høre om det er muligt at bruge plastik flasker som støbning, hvis man hælder stearinmassen ned i flasken ?

    Mvh

    • Pia

      Hej

      Beklager mit sene svar.
      Det burde du kunne. Soja voks har et meget lavt smeltepunkt, så det burde ikke smelte plastikflasken. Jeg ville dog prøve mig frem med 1 lys først og se, hvordan flasken arter sig og om det er muligt at få lyset ud efter støbning. Hvis lyset er vanskeligt at få ud af flasken, så prøv at sætte lyset ned i en skål med varmt vand. Lidt af voksen vil smelte igen og du vil så kunne trække/skubbe lyset ud af flasken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *